Akademi K

Kulturakademiet for unge i Ringsted
Akademi K promovideo

Akademi K
Akademi K er et tilbud for unge i Ringsted med et særligt talent for de kreative fag: Billedkunst, musik, electronica, forfatter eller scenekunst. Det er et akademi for de 13-18-årige, der har lysten og evnerne til at trykke speederen i bund på deres kreative udtryk. Man skal gøre sig god, men det er lysten der driver værket.

Infoaften torsdag 24. september 2020 kl. 17.00
Har du lyst til at høre om Akademi K, hilse på nogle af underviserne og få svar på alle dine spørgsmål, så kom med. Det foregår i corona-sikre rammer på Musik- og Kulturskolen. Tilmelding nødvendig på musikogkulturskolen@ringsted.dk

Undervisning på 5 linjer
Man er tilknyttet én af 5 linjer og mødes ugentligt og får undervisning med ca. 8 elever på hver linje. Men Akademi K er også et stort kunstnerisk fællesskab, hvor man jævnligt laver projekter og mødes på tværs af linjer og inspireres af hinandens forskelligheder. Forløbet starter i oktober og slutter sidst i marts.

Optagelse
Det er et talentakademi, så man skal selvfølgelig kunne noget. Vigtigst er dog, at man vil noget og brænder for noget, så bliver man til noget – på Akademi K. Du kan læse om optagelseskriterier på de enkelte linjers side.

Ansøgningsfrist d. 1. oktober - og ansøgningsfrist 1. juni for nuværende elever, der vil sikre sig en plads i næste sæson.